SunShine

Står for helhed i krop og sind og målet for mig, er at få dig til at stråle som en sol både udvendig og indvendig.

Jeg er en kvinde på 52, uddannet gennem livet som handels –og kontor assistent, socialpædagog, Fysiurgisk –og wellness massør, yogalærer, mindfuldness instruktør og clairvoyant.

Som det menneske jeg er, har jeg gennem livet har været en del af det store hele og vundet mine erfaringer indenfor de områder som beskrevet via de forskellige jobs jeg har haft.

Jeg har arbejdet som socialpædagog de sidste 14 år, hvor jeg både har været pædagog i børnehave, sfo, støtteperson for børn med autisme og andre specielle behov, bo –naboskab og de sidste 8 år har jeg sideløbende med egen virksomhed (Krop&Trivsel) arbejdet indenfor behandlings –og socialpsykiatrien..

Gennem socialpsykiatrien, har jeg været på værested, været udekørende og samtidig været koordinator for SISAM idrætsforening.

Siden jeg var ganske ung har jeg arbejdet sammen med min krop for at finde måden der for mig, var bedst at forblive smidig på, både i tanker og i krop. Gymnastik, svømning og løb er alle sportsgrene som jeg holder meget af, men som 18 årig opdagede jeg yoga… Dengang noget mærkeligt noget, at meditere var noget jeg ikke kunne forholde mig til, men selve yoga kom til at afløse gymnastikken..

Om mig

Som 42 årig begyndte jeg så igen at dyrke yoga, kun en gang om ugen og ved siden af dette så løb jeg ca 30 km. om ugen. Yogaén tog pludselig mere og mere af min tid og i dag løber jeg ikke mere, men dyrker yoga mange timer om ugen.

Jeg elsker min YOGA, da den for mig, skaber netop den balance for krop sind og ånd som jeg har det bedst med. Tillige gør den mig yderst smidig og det ser jeg som et stort plus J

Jeg starter altid min dag med ca 45 min. Yoga, en kort meditation og så er dagen med alle dens gøremål godt i gang og jeg nyder det… kan ikke leve uden yoga mere… jeg er blevet en Yogini J

Jeg har nu dyrket yoga i 10 år (kun afbrudt af ferier) først 6 år hos Gwenni Bjerre i Næstved, Så snart 3 år hos Søren Rasmussen i Helsingør hvor jeg også har studeret i 560 timer på hans uddannelse. Jeg har deltaget hos Birgitte Gorm hansen i 1 sæsson om fredagen.

Derudover har jeg deltaget i og fået erfaring fra forskellige workshops og retreats som:

Yogaretreat med Gwenni Bjerre på Lesbos x 2

Yogaretreat med Søren Rasmussen i Goa x 2

Workshops hos: Birgitte Gorm Hansen, Godfrey Devereux, Olivia Crooks, Erin Flemming og sidst hos Suresh (Brahmayoga.org.)

Disse workshops og retreats er for at lære mere om yogaen og hvad den gør ved os. Jeg betragter dem som efteruddannelse og en investering i livet.

I maj 2008 opstartede jeg Krop&Trivsel, som indeholdt de forskellige former for massage, denne virksomhed har kørt i baggrunden af mit daglige virke som pædagog.. jeg har aldrig droppet det, da jeg elsker at give massage og kunne hjælpe andre og derfor er den også med selvom virksomheden 1. maj 2014, nu er opstået som SunShine Yoga & Massage.

Livet er en rejse og igennem tiden udvikles vi som mennesker, jeg elsker livet og de udfordringer, oplevelser det giver. Jeg er ikke den jeg var da jeg blev født, ej heller som da jeg var 25 eller 45, Nu hvor jeg er blevet 52 er jeg meget mere i balance med livet, jeg lever det, jeg trækker vejret og nyder hvor livet bringer mig hen. Jeg er spirituel, jeg er yogini, jeg er MIG.

Mit Mantra lyder:

”Yoga og meditation er sagen, så klarer jeg bedre dagen”      

Med Krop Sind og Ånd i balance, giver livet så meget mere mening